icon veteranforsikring.png

Veteranforsikring

Vi forsikrer din passion - lige der, hvor du er.

Det er en livsstil at dyrke sit veterankøretøj. Det ved vi godt hos Sønderjysk Forsikring. Vi ved også, at mange udvikler et personligt forhold til køretøjet. Du har måske endda selv vækket en motorcykel, bil eller knallert til live igennem en lang og nænsom proces – enten alene eller sammen med andre, der deler din passion og viden. Derfor vil du som en naturlighed værne om din investering. Og det vil vi med vores Veterankøretøjsforsikring gerne hjælpe dig med. 

Med en Veteranforsikring hos os får du først og fremmest en ansvarsforsikring, som dækker dit erstatningsansvar i tilfælde af, at du kommer til at påføre skader på andre personer eller deres ting. Derudover kan du kaskoforsikre din veteranmotorcykel eller -bil, hvis du eller køretøjet udsættes for skader, uventet går i stå eller bliver påkørt vejen. 

At have et veterankøretøj er en livsstil og en passion. Vi vil gerne hjælpe dig til, at du kan dyrke din passion helt ubekymret. Lige dér, hvor du er.

Forsikringen tilbydes med følgende dækninger: 

For veteranbil/MC eller klassisk bil/MC

  • Lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker de skader, som du forvolder på andre personer eller andres køretøjer/ting.

  • Kombineret ansvars- og kaskoforsikring, som dækker skader på dit eget køretøj.

  • Stilstandskaskoforsikring, som dækker, hvis dit klassiske-/veterankøretøj ikke er indregistreret.

For veteranknallert

  • Lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker de skader, du forvolder på andre personer eller andres køretøjer/ting.

 

Hent pdf med integningsvilkår her

Hent forsikringsbetingelserne her

 

Dækninger og tilvalgsdækninger i vores veteranforsikring:

  • Ansvarsforsikring

    Ansvarsforsikringen dækker de skader, du forvolder på andre mennesker eller deres ting med dit køretøj. Denne forsikring er lovpligtig.

  • Autohjælp

    Vi anbefaler, at du tegner Autohjælp sammen med din køretøjsforsikring. Den sikrer dig hjælp, hvis dit køretøj f.eks. ikke kan starte, er punkteret, skal bugseres til værksted, eller hvis køretøjet løber tør for brændstof.

    Sønderjysk Forsikring samarbejder med SOS Dansk Autohjælp, som er en af Danmarks største redningsorganisationer. 

  • Kasko- samt stilstandskasko

    Kasko er valgfri og dækker skader på din bil ved påkørsel, brand, tyveri m.v.

    Stilstandskasko er valgfri, dog kan denne kun tegnes på ikke-indregistrerede køretøjer.

  • Øvrige forhold

    Har du en veteranknallert, har vi selvfølgelig også mulighed for at tegne forsikring på denne. Kontakt os for nærmere information.

  • Selvrisiko

    Har du et klassisk køretøj, er selvrisikoen ved kaskoskader kr. 3.672,-
    Har du et veterankøretøj, er selvrisikoen ved kaskoskader kr. 1.556,-

    Selvrisikoen på ansvarsskader er kr. 0,- uanset om du har et veterankøretøj eller et klassisk køretøj.