Sommerhusforsikring

Tilvælg lejerskadedækning, hvis du udlejer sommerhuset.
Dit sommerhus er et frirum – og derfor er det vigtigt at tegne en god sommerhusforsikring. Hos os kan du tegne en sommerhusforsikring, som bl.a. dækker ved brand, lynnedslag, eksplosion eller kortslutning i sommerhuset samtidig med, at du kan tilvælge forskellige dækninger.
Tilvælg dækninger efter behov
Du kan tilvælge ekstra dækninger, så sommerhusforsikringen bliver tilpasset dine behov. Hvis du f.eks. udlejer sommerhuset, kan du overveje at tegne en lejerskadedækning, som bl.a. dækker ved skader forårsaget af lejere og ved tyveri. Slip for bekymringer ved at tilvælge indbodækning, så indboet i sommerhuset er dækket. Du kan også tilvælge dækningen anden bygningsskadedækning for skader ved skybrud mv. Tilvalgsmulighederne er fleksible, så du kan sammensætte din sommerhusforsikring, som det passer dig bedst.
Ved en akutopstået skade kan du kontakte vores taksator døgnet rundt på tlf. 98 98 98 98. Du kan også anmelde din skade på Min side. Hos os får du hurtig skadebehandling og frit reparatørvalg i Danmark, så din skade hurtigt kan udbredes.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag rådgivning og tips direkte i indbakken omkring forebyggelse af skader på dit sommerhus. Tilmeld nyhedsbrev.
Forsikringen dækker skader, der opstår som følge af brand, lynnedslag, eksplosion og kortslutning i sommerhusets faste installationer og hårde hvidevarer. Dækker følgeskader fra brandskader f.eks. vandskade efter slukningsarbejde m.m.
Anden bygningsskade dækker skader som følge af tyveri, hærværk, storm, sky- og tøbrud, frostsprængninger af rør og røranlæg, glas- og kummeskader og andre pludselige skader samt ansvarsdækning og retshjælpsdækning ved private tvister.
Svamp-, insekt- og væggelus dækningen dækker hvis dit sommerhus får skader efter angreb af træødelæggende svampe-, insekt- eller væggelus skade, hvor træet er nedbrudt eller har nedsat bæreevne.
Med dækningen kan du få hjælp til bekæmpelse af skaden på forsikringsstedet samt dækket en eventuel mistet lejeindtægt grundet væggelus i op til 30 dage.
Rådskadedækning dækker råd i skjult trækonstruktion, som har medført, at træet har mistet sin bæreevne. Vi dækker f.eks. strøer under trægulve og råd i tagkonstruktion, som du ikke har haft mulighed for at vedligeholde.
Rørskadedækning dækker reparation og udgifter til sporing af utætheder i skjulte vand-, varme-, gas-, olie- og afløbsrør samt el- og varmekabler i bygningen.
Stikledningsdækning dækker skader på udvendige ledninger i jorden til vand-, varme-, gas-, olie- og afløbsrør samt el- og varmekabler, som du har pligt til at vedligeholde, og som forbinder bygningen til hovedledningen i vejen.
Indbodækning dækker sommerhusets faste indbo i tilfælde af brand, el-skade, indbrud, simpelt tyveri, røveri, hærværk, udstrømning af væsker, stormskader samt køle- og dybfrostskader.
Du vælger selv indbosummen.
Lejerskadedækning dækker pludselige skader, hærværk og tyveri på de forsikrede bygnings- og indbogenstande forvoldt af lejere eller lånere af sommerhuset.
Udvidet vandskadedækning dækker, hvis vand trænger ind i sommerhuset som følge af andet end sky- eller tøbrud (f.eks. opstigning af grundvand- eller kloakvand i kælder). Herudover dækker den vandskade eller fygesne fra lofter og vandtab i forbindelse med en dækningsberettiget skade på rør- og stikledningsdækningen.
Dækker typegodkendte ladestandere og ladebokse til el- og hybridbiler, som er opsat og installeret af en autoriseret elinstallatør. Kabler og andre løsdele er ikke omfattet.
Dækker svømmebassiner og deres faste installationer. Spa, boblebad og lignende skal være tilsluttet bygningens faste installationer.
Det er en forudsætning, at svømmebassinerne er støbt eller specielt konstrueret til nedgravning, så de bevarer stabiliteten, når de bliver tømt. Forsikringen dækker også over- eller tildækning til de omfattede svømmebassiner.
Betegnes som almindelig privat indbo og er omfattet, selvom sommerhuset står ubeboet, dog alene i perioden 1. april til 31. oktober.
Her kan du få styr på detaljerne i forsikringen.
Hvis du allerede er kunde, kan du få et overblik over dine forsikringer på Min side.
Husk at du skal fortælle os…
Udfyld formularen, så ringer vi til dig.
Hos Sønderjysk Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her
Hvis du har solceller eller solfangere installeret på dit sommerhus kan disse meddækkes på policen uden merpræmie, det skal blot oplyses ved indtegning. I enkelte tilfælde kræves der besigtigelse forud for udvidelsen.
Har du spørgsmål kan du altid kontakte os på tlf. 98 98 98 98.
Hvis du udlejer dit sommerhus er det vigtigt, at du passer ekstra godt på det. Tilvælg lejerskadedækning, så du er dækket ind ved både skade og tyveri.
En sommerhusforsikring dækker skader på dit sommerhus. Forsikringen af dit sommerhus dækker f.eks. ved brand, lynnedslag, eksplosion eller kortslutning i sommerhuset. Som udgangspunkt dækker den ikke de ting eller indboet, som du har i sommerhuset, og den dækker heller ikke ved skader forårsaget af lejere. Dækning heraf kræver ekstra tilvalgsdækninger.
En sommerhusforsikring er en ekstra tryghed, særligt på de tider af året, hvor du ikke bruger dit sommerhus.
Det er ikke lovpligtigt at have en sommerhusforsikring til sit sommerhus, men hvis du har lån i sommerhuset, skal du som minimum have en brandforsikring.
Du får 15% i rabat på dine samlede privatforsikringer, når du kombinerer indboforsikringen med 2 af følgende forsikringer:
Indbo er det, som er dækket af din indbodækning og som befinder sig fast i sommerhuset. Det kan f.eks. være møbler, haveredskaber, cykler og køkkenudstyr.
Du kan få dit solcelleanlæg dækket, hvis du har oplyst om det. Dvs. det skal fremgå af din police.
Du skal informere os, hvis du har solgt dit sommerhus. Den nye ejer skal dog overtage sommerhusets brandforsikring. Derfor kan vi først annullere din sommerhusforsikring, når den nye ejers forsikringsselskab har sendt os en opsigelse.
Vi tilbyder desværre ikke en ejerskifteforsikring. Derfor anbefaler vi, at du spørger din ejendomsmægler, når du køber eller sælger dit sommerhus.
Prisen på en sommerhusforsikring afhænger af flere forskellige faktorer, f.eks. af, om du vil have tilvalgsdækninger som lejerskadedækning og indbodækning.
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte os på tlf. 98 98 98 98.
Du kan få et overblik over betaling, afgifter og gebyrer her.
Vi sidder altid klar ved telefonen til at vejlede dig.