Gør sommerhuset klar til en ny sæson

Når foråret titter frem med lunere vejr, er det tid til at give dit sommerhus et forårstjek. Hvis sommerhuset har stået ubenyttet hen gennem vinteren, kan det have stået uopvarmet i en periode, og det giver risiko for skader. Derfor er det en god idé at lave en grundig gennemgang for mangler, skader og slid, så huset kan blive godt klædt på til den nye sæson.

Måske ligger dit sommerhus i et åbent område med meget vind og tæt ved havet. Havluften indeholder meget salt, som slider på sommerhusets facade, vinduer og tag. Det betyder også, at husets facade skal plejes og vedligeholdes med jævne mellemrum.

Gode råd til klargøring af dit sommerhus:

  • Luft grundigt ud – især efter flere måneder med begrænset opvarmning og rengøring.
  • Lav en grundig forårsrengøring af huset. Luft dyner, puder, tæpper m.m.
  • Afprøv om køl og frys virker, som det skal – og vask det af.
  • Tjek vandrør for frostsprængninger. Se rør efter for skader og utætheder.
  • Efterse afløb. Hæld eventuelt kogende vand i for at se, om de er tilstoppede.
  • Tjek sommerhuset for utætheder, både udenfor og indenfor. Se efter på vægge, døre, karme, vinduer, lofter og gulve for tegn på fugt.
  • Vær opmærksom på, om der er spor efter skadedyr på loftsrum og ved elinstallationer.
  • Fjern alger udenfor, på terrassen, facader osv.
  • Rens tagrender for blade, grene og snavs.
  • Tjek taget for huller og utætheder i tagdækning og i samlingerne.
  • Plej træværk med maling/træbeskyttelse, så du undgår, at træet tørrer ud.

Har du styr på din sommerhusforsikring?

I forbindelse med forårsklargøringen, er det vigtigt at have styr på, hvad din sommerhusforsikring dækker, så du trygt kan tage hul på den nye sæson. Sommerhusforsikringen dækker f.eks. brandskade og skader opstået som følge af brand, lynnedslag, eksplosion og kortslutning i de faste installationer og hårde hvidevarer. Mulighed for en række tilvalg, hvis du vil være endnu bedre dækket.

Læs mere

Udlejer du dit sommerhus?

Har du et sommerhus, som du overvejer at udleje? Der er gode indtjeningsmuligheder ved at udleje sommerhuset, men før du går i gang med det, skal du være opmærksom på, at din sommerhusforsikring muligvis ikke dækker i alle tilfælde.

Læs mere om sommerhusudlejning