COVID-19 og din rejseforsikring

Udenrigsministeriet opdaterer løbende rejsevejledninger til de forskellige lande på deres hjemmeside. Vi opfordrer til, at du holder dig opdateret om de seneste vejledninger og anbefalinger dér. Læs mere på um.dk

Rejse- og afbestillingsforsikringen dækker efter gældende vilkår, hvis du bestiller en privat ferierejse til en destination, som Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser til. 

 

Din rejseforsikring dækker ikke, hvis du rejser til områder, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser eller alle rejser til – dvs. lande eller regioner der er orange/røde. 

Dog gælder, at færdigvaccinerede og deres medrejsende børn under 18 år, gravide og ammende som rejser sammen med deres færdigvaccinerede kæreste/ægtefælle, samt tidligere smittede med fast bopæl i Danmark er undtaget anbefalingen om, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes til orange lande og regioner. De kan derfor rejse. Vær dog fortsat opmærksom på lokale indrejserestriktioner. 

 




Vil du afbestille en privat ferierejse til et land, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser eller alle rejser til?


Afbestilling af pakkerejse
Har du købt en pakkerejse hos et dansk rejsebureau - det vil sige en rejse, der består af fx hotel/bolig og flybilletter eller hotel og udflugt/arrangement - skal du kontakte din rejsearrangør med henblik på ombooking/voucher eller refusion.

Afbestilling på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledning kan først gøres lige op til afrejse, derfor skal du vente indtil kort tid før planlagt afrejse, før du kontakter din rejsearrangør med anmodning om ombooking eller fuld refusion.


Afbestilling af øvrige private ferierejser
Tidligst 3 dage før planlagt afrejse kan vi afgøre, om du har dækning på afbestillingsforsikringen.

  1. Først skal du kontakte det pågældende rejsebureau, flyselskab eller bookingportal for ombooking eller refusion.
  2. Får du helt eller delvist afslag på ombooking/voucher eller refusion, skal du bede om at få det dokumenteret på skrift, fx i en mail, også hvis din rejsearrangør kun kan tilbyde delvis refusion.
  3. Nu kan du anmelde skaden til vores samarbejdspartner SOS International her - husk at uploade dokumentation for din skade.


 




Hold dig opdateret 


Følg altid myndighedernes anvisninger. Vi anbefaler, at du holder dig orienteret på følgende hjemmesider, hvis du skal ud at rejse i den nærmeste fremtid:


SOS 
Udenrigsministeriets rejsevejledninger

Du kan også se "Forsikring og Pensions" spørgsmål & svar om coronavirus/COVID-19 her

 

Siden er opdateret 11-06-2021