Har familien fået en ny hund?

Anskaffelse af et firbenet familiemedlem er i løbet af Coronakrisen blevet vældig populært i de danske hjem. Hjemmearbejde og isolation har fået mange danskere til at købe hund. Efterspørgslen har været så stor, at landets hundeopdrættere har været nødt til at lave ventelister.

Alene i Dansk Kennel Klub har der været en stigning på 10% af nyregistrerede hunde i 2020 sammenlignet med 2019 svarende til 23.742 hunde. Det er ikke overraskende, at mange anskaffer sig hunde i en krisetid. Hunden er en trofast ven, som giver tryghed og nærvær i en forstyrrende tid. Samtidig har hunden hjulpet mange i den svære Coronatid med at bekæmpe ensomhed.

Husk at tegne en ansvarsforsikring til dit nye kæledyr

Mange af de nye hundeejere glemmer at tegne en ansvarsforsikring til hunden, selvom det er lovpligtigt i Danmark.

Forsikringsbranchen har generelt i samme periode kun noteret en stigning i antallet af lovpligtige ansvarsforsikringer på 2%. Ifølge Dansk Hunderegister er der i dag mellem 800.000 og 850.000 registrerede hunde i alt i Danmark. Sammenlignet med, at der i forsikringsbranchen i 2020 i alt var tegnet 590.823 solgte ansvarsforsikringer, betyder det, at op mod 200.000 hunde ikke er ansvarsforsikret. Det viser, at mange undgår eller glemmer at forsikre deres kæledyr, og det kan have alvorlige konsekvenser. Hvis du f.eks. bliver bidt af en uforsikret hund, kan ejeren af hunden risikere at skulle betale dig en erstatning, som kan blive dyrt, hvis skaden giver dig varige mén, tab af erhvervsevne eller invaliditet. Derfor er det vigtigt, at du husker at købe en ansvarsforsikring til dit nye kæledyr.

Kilde: www.ddk.dk

Hundeforsikring

Din hund skal have den lovpligtige hundeansvarsforsikring. Vi har et samarbejde med Agria Dyreforsikring, der betyder, at du kan få fleksible forsikringsløsninger til alle dine kæledyr.

Det kan være en god idé at tegne en udvidet hundeforsikring, for så er du også dækket for person- og tingskade, som din hund må forvolde ved et arrangement i en klub eller en forening. Desuden er det også muligt at tegne en sygeforsikring, som dækker, hvis din hund bliver syg.

Læs mere om hundeforsikring

Har du brug
for hjælp?

Vi sidder altid klar ved telefonen til at vejlede dig.

Ring til os

98 98 98 98

Eller log ind på Min side

Log på Min side