Giv bilen et grundigt vintertjek

De kolde, våde og mørke vintermåneder står for døren. Det betyder, at vejene kan risikere at være våde, sne- eller isglatte. Mange bilister ender i glatføreulykker, fordi de ikke har skiftet til vinterdæk. Det er derfor en god idé at give bilen et vintertjek inden vintervejret bider sig fast. Gør bilen vinterklar med vores mange gode råd, så du kan køre sikkert gennem de kolde måneder. 

Hvad skal du huske?

  • Skift til vinterdæk i god tid før den første frost kommer. Vi anbefaler at skifte, når temperaturen er under 7 grader.
  • Rengør og kontrollér batteri og ventilation.
  • Sørg for at bremser, sprinklersystem, vinduesviskere og lygter virker.
  • Påfyld frostsikker sprinklervæske og tjek olie, køler- og bremsevæskestand.
  • Tjek bilen for lakskader og rust, reparer mindre rustskader med en lakstift.
  • Tjek frontruden for stenslag, ridser og revner.
  • Vedligehold låse og dørlister ved at smøre dem med olie/silikonespray.
  • Sørg for, at bilen har det rette dæktryk, så bremseevnen er mere sikker.
  • Vask bilen grundigt. Vær omhyggelig ved hjulkasser og panelkanterne.
  • Ryd bilen op indvendigt, støvsug og rengør. Fjern tøj, papir m.m. som suger fugt til sig. Mindre fugt giver mindre chancer for duggede ruder.

Hvad skal ligge i bilen?

Det er en god idé at have følgende liggende i din bil i vinterhalvåret, så du er helgarderet i kulden:

  • Hav ekstra bilmåtter i bilen. De kan bruges til at komme fri, hvis du sidder fast i sneen.
  • Medbring tæppe, træktov, brandslukker, skovl og lygte, så du er forberedt ved nødstop.
  • Sørg for, at bilen er udrustet med advarselsskilt, førstehjælpskasse, sikkerhedsvest, isskraber og startkabler.
  • Hav mobiltelefonen opladet, så du kan tilkalde hjælp ved uheld.
  • Download vejhjælp app’en. Hent iPhone app eller Android app.

Hvorfor skal der vinterdæk på?

Vinterdæk er udviklet til at skabe den størst mulige sikkerhed i vinterhalvåret for dig og dine medtrafikanter. Vinterdæk forbedrer bilens køreegenskaber, når der er risiko for is- eller sneglatte veje. Når temperaturen er omkring frysepunktet, og der er rim eller fugtighed i luften, så kan vejene være glatte. Med vinterdæk på bilen har du et sikkert vejgreb og bedre bremseevne.

Hvad skal du huske ved monteringen af vinterdæk?

  • Skift dækkene ud, når dækmønsteret er slidt ned til 3 mm. Loven siger, at dækkene skal have en mønsterdybde på 1,6 mm.
  • Kontroller dæktryk. Det rette dæktryk er beskrevet i bilens instruktionsbog.
  • Husk samme type dæk på alle bilens fire hjul.

Tjek bilen for rust

Det er en god idé at give bilen en rustbehandling før vinteren kommer, da rust er enhver bils værste fjende, og vinteren netop er rustens højtid.

Kombinationen af vejsalt, snavs og vand kan gøre stor skade på karrosseri, hjulkasser og dørpaneler, så bestil gerne en tid til en undervognsbehandling i starten af efteråret, så bilen er forberedt på strabadserne.

Tips til din vinterkørsel

  • Kør altid efter vejrforholdene.
  • Tilpas dig trafikken og hold afstand. Kør i god tid, da bilen skal bruge tid på at varmes op.
  • Fjern is og sne fra ruder, spejle og lygter.
  • Husk at have det rigtige dæktryk, så du har en bedre bremseevne.

Hvilke regler gælder for vinterdæk i andre lande?

Skal du en tur til udlandet med din bil, skal du huske, at der kan gælde andre regler for vinterdæk end i Danmark. I Sverige skal du som bilejer køre med vinterdæk indtil 31. marts. Vi anbefaler, at du inden afrejse tjekker dækreglerne i det pågældende land, du vil rejse til.

Læs mere

Har du brug
for hjælp?

Vi sidder altid klar ved telefonen til at vejlede dig.

Ring til os

98 98 98 98

Eller log ind på Min side

Log på Min side