rejse.png

Gode råd til din rejse

Kan du allerede mærke det bløde sand mellem dine tæer, høre suset på vej ned af pisten eller smage de eksotiske retter? Uanset hvor du skal hen på ferien, hjælper vi dig.

Når du skal afsted på ferien

Når du rejser afsted på ferien, er det en god idé at være forberedt. For at gøre det lettere for dig, har vi samlet en liste med gode råd, over det du skal være opmærksom på, inden du rejser. Så skal du kun slappe af, og nyde din ferie.

Få hjælp døgnet rundt

Sønderjysk Forsikring har en samarbejdsaftale med SOS international. For dig betyder det, at du på dine internationale rejser altid kan regne med hjælp døgnet rundt, 365 dage om året.

Har du brug for akut assistance på rejsen, skal du ringe direkte til SOS international alarmcentral på telefon
+45 38 48 92 92. Når du ringer til dette nummer, ved SOS international, at du er kunde hos Sønderjysk Forsikring, hvilket gør processen lettere for dig.

Inden du rejser

  • Print dit personlige Sønderjysk Forsikring rejsekort her. 
    Medbring kortet på ferien. Herpå finder du de mest nødvendige oplysninger, hvis uheldet er ude.
    Vi foreslår at du printer to eksemplarer, ét til håndbagagen og ét til kufferten. 
  • Undersøg om du er dækket optimalt.
    Skal du f.eks. på kør-selv-ferie, er det en god idé at tjekke, om du har autohjælp i udlandet. Du tjekker din dækning her
  • Har du kaskoforsikring på din bil, er du omfattet af det røde kort fra SOS.
    Det røde kort gør dig berettiget til SOS redningshjælp til din bil i udlandet – men det kræver, at du har printet og medbragt kortet.
    Du kan læse mere om det røde kort og printe det her
  • Medbring kopi af pas og rejseforsikring.
    Print gerne to eksemplarer, ét til håndbagagen og ét til kufferten. Desuden er det en god idé at give et eksemplar til din medrejsende, skulle du miste både håndbagage og kufferten.
  • Medbring dit blå EU sygesikringskort til alle på ferien.
    Kortet giver dig adgang til behandling i udlandet, skulle du gå hen og blive syg. Sygesikringskortet er gratis, og du kan bestille det her.  
    Vær opmærksom på at det tager 2-3 uger, fra du bestiller, til du modtager kortet.
  • Veksl penge, inden du tager afsted.
    Det er ofte billigere at veksle penge hjemmefra, end i landet du besøger.
  • Ved eksisterende eller kronisk sygdom, få en forhåndsvurdering.
    Kræver din sygdom behandling under rejsen, afgør en forhåndsvurdering om du er dækken helt, delvist eller slet ikke. Det kan du læse mere om her.
  • Kend reglerne i det land du skal besøge.
    Skal du på kør-selv-ferie, har FDM samlet en oversigt over regler, du skal være opmærksom på, i det land du skal besøge, eller som du kører igennem.
    Du finder listen her

 

På ferien

  • Hvis du bliver udsat for tyveri på ferien:
    Meld det da til det lokale politi, ellers dækker forsikringen ikke. Husk desuden at få en kvittering på anmeldelsen.
  • Hvis du mister, eller får stjålet dit kreditkort:
    Ring til din bank, og få kortet spærret med det samme. Uden for din banks åbningstider kan du ringe til nets på telefon:
    + 45 22 89 29 29 for Dankort og Visa/Dankort.
    + 45 44 89 27 50 for Mastercard og American Express
  • Hvis du behandles af en læge:
    Husk at gemme kvitteringen fra behandlingen, hvis du selv betaler.
    Husk desuden at vise dit blå EU sygesikringskort.
  • Hvis din bagage bliver væk eller beskadiget:
    Bed flyselskabet, busselskabet eller lign. om dokumentation herpå.
    Herefter bedes du kontakte vores samarbejdspartner SOS internation ang. skaden, da de vil behandle den for dig. Du finder kontakt information her

Sønderjysk Forsikring ønsker dig en god ferie.