03-03-2020

Coronavirus og din rejseforsikring

Hvordan man forholder sig ift. rejser

(Opdateret 13. marts kl. 19.30).

Udenrigsministeriet opfordrer nu alle danskere, der er i udlandet til at rejse hjem hurtigst muligt, mens alle unødvendige rejser frarådes. Se her, hvordan din rejseforsikring dækker.


Er du i udlandet nu?
Kontakt dit rejseselskab eller flyselskab, og bed dem hjælpe med at ændre dine billetter, så du kan komme hjem hurtigst muligt. 

Vil de ikke hjælpe, skal du ringe direkte til SOS International alarmcentral på telefon 38 48 92 92.

Din rejseforsikring udbetaler ikke erstatningsrejse eller erstatter ødelagte rejsedøgn som følge af corona-situationen.


Vil du afbestille en rejse? 
Du skal først kontakte dit flyselskab eller rejsebureau med henblik på ombooking eller refusion.

Kan de ikke hjælpe, skal du anmelde situationen til SOS her. (Bemærk, du skal ikke vedlægge lægeerklæring, da situationen ikke skyldes sygdom).

Vi dækker afbestilling af ikke-nødvendige rejser til hele verden ifølge Udenrigsministeriets nuværende rejsevejledninger. Du kan lave din anmeldelse allerede nu, men for rejser med afrejse efter 10. maj 2020, kan vi tidligst tage stilling til, om din rejse er dækket, når der er 3 døgn til din afrejse. 

Hold dig opdateret 
Følg altid myndighedernes anvisninger. Vi anbefaler, at du holder dig orienteret på følgende hjemmesider, hvis du skal ud at rejse i den nærmeste fremtid:
 
Udenrigsministeriets rejsevejledninger
Sundhedsstyrelsen
Statens serum institut
WHO
Hvordan er du dækket på din rejse?
Forbrugerrådet Tænk’s vejledning ifm. rejser

Min Side
Er du i tvivl om, hvilke forsikringer du har, kan du hurtigt få et overblik på MinSide.

Spørgsmål i forhold til at rejse i sommerferien:

Jeg har bestilt min sommerferierejse inden corona-situationen. Er det muligt at afbestille min ferie allerede nu?
Det er desværre for tidligt for os at vurdere. Situationen ændrer sig løbende. Vi følger altid Udenrigsministeriets rejsevejledning, og kan derfor tidligst tage stilling til, om din rejse er dækket, når der er 3 døgn til din afrejse. Hvis du allerede nu ønsker at ændre eller aflyse din sommerferierejse, anbefaler vi, at du tager kontakt til din rejsearrangør.  

Dækker min afbestillingsforsikring, hvis jeg bestiller sommerferierejsen nu?
For at en afbestillingsforsikring dækker, må årsagen til afbestillingen ikke have været til stede på det tidspunkt, hvor du bestiller rejsen eller betaler depositum. Derfor vil din afbestillingsforsikring ikke dække, hvis ferien afbestilles, fordi rejser til destinationen frarådes pga coronavirus/Covid19.

> Tilbage