IT-driftskonsulent med IT-sikkerhedserfaring

Vil du være med til at sikre en fortsat stabil og ikke mindst sikker drift af infrastrukturen i Sønderjysk Forsikring? Vi har et godt udgangspunkt, men i takt med at selskabet vokser med stor hast, vokser også forventningerne til de værktøjer, vi stiller til rådighed for vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Vi er en virksomhed i løbende forandring og med ambitiøse vækstmål, og vi løser opgaver, som stiller krav til omstillingsparathed og nytænkning. Du vil blive en vigtig del af vores strategiske mål om vækst hvor vi bygger de bedste kundeoplevelser med innovative løsninger, baseret på automatiserede processer og stabile systemer.

Hvad bliver dine arbejdsområder?

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Drift af infrastruktur i samarbejde med vores driftsleverandører.
  • Active Directory, Microsoft 365 og PC image.
  • Drift af vores sikkerhedstiltag herunder patch management, sårbarhedsstyring, reaktion på alarmer, sikkerhed på hjemmesider mv.
  • IT-sikkerheds governance i samarbejde med ledelsen.
  • Tovholder på opgaver som udføres af leverandører.

Du skal være god til at kommunikere med vores samarbejdspartnere og arbejde struktureret, have analytiske evner og det at agere proaktivt, skal være en naturlig del af din tilgang til arbejdet. Du har en IT- eller teknisk uddannelsesmæssig baggrund, ligesom du har erfaring med IT-drift og IT-sikkerhed fra lignende stillinger. Fremfor alt skal du være hands-on og kunne tage fat i udfordringerne og sammen med teamet få dem løst.

Du bliver en del af IT og Digitaliseringsteamet. Vi har det sjovt på arbejde og vi varetager udvikling og vedligehold af vores forsikringssystem samt drift og support af hele vores systemlandskab i samarbejde med vores leverandører.

Sønderjysk Forsikring som arbejdsplads

Sønderjysk Forsikring er et nationalt forsikringsselskab, der med store ambitioner er i gang med en lønsom vækstrejse. I sidste strategiperiode (2016-2020) fordoblede vi vores omsætning – og i indeværende strategiperiode (2021-2025) har vi tænkt os at gøre det igen!

Det kræver medarbejdere, der vil være med til at udvikle, og det skabes i et stærkt fællesskab – både mellem kollegaer og med vores kunder, samarbejdspartnere og omverdenen. Vi er alle ildsjæle, der ser muligheder, finder løsninger og når i mål sammen. Samtidig med at vi har et særligt fokus på at give en nærværende kundeoplevelse, uanset om den er personlig, telefonisk eller digital.

Som en del af os, kan du forvente en uformel tone, højt humør og stort engagement – men også stor fleksibilitet, en god pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til ansoegning@soenderjysk.dk – mærk gerne med “IT-driftskonsulent” i emnefeltet. Tiltrædelse snarest muligt, vi afvikler samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftschef Peter Simonsen på tlf. 50 10 02 10 eller på psi@soenderjysk.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.