Hvordan får du udbetalt erstatning for din skade?

Erstatningen udbetales til din NemKonto

Har du haft en skade, udbetaler vi din erstatning til din NemKonto. 

Har du haft en skade på din bil, hus eller sommerhus, har du frit valg til at vælge værksted og håndværker. Vi tager os af regningen og sender efterfølgende en opkrævning til dig på din valgte selvrisiko.

 

Erstatningen udbetales gennem Scalepoint

Har du fået en løsøreskade, som er dækket af din indboforsikring, vil du få din erstatning udbetalt via Scalepoint. Scalepoint er en online webshop, hvor forskellige udbydere tilbyder attraktive rabatter. Det betyder, at du har mulighed for at købe produkter eller gavekort med din erstatningssum, så du kan få endnu mere ud af din erstatning.

Når din erstatning er opgjort, får du pr. mail tilsendt et link til Scalepoint webshoppen, og på din mobiltelefon får du tilsendt din personlige kode hertil.

 

Tre år til at bruge erstatningen

Fra den dag du modtager din skadesopgørelse, har du tre år til at bruge din erstatning i Scalepoint. Herefter vil din erstatning automatisk blive udbetalt til din NemKonto. 

 

Support og kundeservice

Har du brug for hjælp eller er du i tvivl om noget, kan du kontakte vores samarbejdspartner Scalepoint på tlf. 70 33 28 28.