Undgå skader i lyn- og tordenvejr

Lyn og tordenvejr er højsæson om sommeren. Hvis et lyn slår ned, kan det være forbundet med fare og omfattende skader – både på din bolig, udbygninger og indbo. Ved varsling af lyn og tordenvejr får du her gode råd til, hvordan du sikrer dig og din bolig bedst muligt, når uvejret kommer buldrende.

Det sker heldigvis ikke så tit, at lynet slår ned i et hus. Men hvis det sker, kan det ødelægge elektriske installationer og udstyr. Pas godt på dit indbo og bolig – og forbered dig grundigt på lyn og torden, så du undgår skader.

Før tordenvejr – de langsigtede løsninger

  • Montér evt. en overspændingssikring. Kontakt din el-installatør.
  • Monterer du et lynaflederanlæg på dit hus, minimeres risikoen for lynnedslag i dit hus væsentligt. Kontakt din el-installatør.

Når der er varslet tordenvejr

  • Hold dig så vidt muligt indendørs og luk vinduer og døre.
  • Husk at frakoble al elektronisk udstyr (tv, computer, router, opladere osv.), der er ledningsforbundet – ledninger kan opfange lynets elektriske spændinger og føre den ind i apparaterne.
  • Lad være med at tage et kar- eller brusebad, da du kan komme til at røre ved metaldele, som kan lede en overspænding fra et lynnedslag.
  • Hav brandslukningsudstyret klar. Det bedste er at tilkoble haveslangen – tjek at den virker.
  • Er du bortrejst, f.eks. på ferie, så aftal med din nabo eller familie, at de frakobler dine elektriske apparater og tjekker relæet.

Efter tordenvejr

  • Har du oplevet strømsvigt i din bolig, så kan relæet slå fra. Derfor skal du tjekke din fryser for at undgå fordærvet mad. Flyt eventuelt varer over til venner og bekendte, der har strøm og plads i fryseren. De fleste frysere kan godt klare et kortvarigt strømsvigt, uden det går ud over indholdet.

Få den rigtige dækning

Du skal have den rigtige dækning, så du kan føle dig fuldstændig tryg – også hvis uheldet er ude. Lad os sammen gennemgå dine forsikringer, så du får en dækning, som passer til dine behov.

Læs mere

Har du brug
for hjælp?

Vi sidder altid klar ved telefonen til at vejlede dig.

Ring til os

98 98 98 98

Eller log ind på Min side

Log på Min side