Klargør motorcyklen til foråret

Er din motorcykel klar til en ny sæson? Foråret er over os, og så er det tid til at hive motorcyklen frem. Men den bør tjekkes igennem og have et eftersyn, før du sætter op i fart. Så kan du nemlig opretholde en sikker færden i trafikken og minimere risikoen for skader på dig selv og andre.

Vi har lavet en huskeliste over de ting, du bør tjekke igennem, så din motorcykel bliver klar til en ny sæson på vejene. Den finder du længere nede på siden.

Tjekliste til din motorcykel

  • Tjek dæk, dækmønster og dæktryk. Hvis de er nedslidte, kan det have betydning for din og andres sikkerhed i trafikken, og så skal du overveje at udskifte dem. Det er lovpligtigt med en mønsterdybde på 1 mm, men det er en god idé er skifte inden for at opretholde et sikkert vejgreb.
  • Udskift luftfilter, oliefilter og olie. Smør kæden – det vedligeholder motoren, så den belastes mindst muligt. Tjek slanger og kabler i forhold til, om de er møre eller utætte.
  • Tjek bremseklodser og se efter, om der er bremsevæske.
  • Tjek batteriet – er der strøm på, eller skal det genoplades?
  • Gennemgå alt elektrisk udstyr – eksempelvis kan der opstå ir ved samlingerne, som kræver opmærksomhed, inden det bliver værre.
  • Undersøg om alle lygter fungerer, og at alt lyset virker, som det skal, inklusiv blinklys og stoplys.
  • Vask og polér motorcyklen – så fjerner du skidtet og beskytter motorcyklen mod vind og vejr. Brug eventuelt en lakstift til stenslag og småskrammer, og slut af med en lakforsegling.
  • Se efter, om noget trænger til at efterspændes eller udskiftes.
  • Tjek om dit udstyr er klar – hjelm, tøj, handsker og støvler. Sørg for, at alt er opdateret og i god stand, så du kan føle dig fuldstændig sikker på din næste køretur.
  • Sidst men absolut ikke mindst – du skal have styr på din ulykkesforsikring. Det er en god idé at tjekke op på, hvordan du er forsikret, inden du suser på nye eventyr med motorcyklen. Så kan du nemlig føle dig sikker og tryg ved at tage af sted. Ring på tlf. 98 98 98 98 eller book et onlinemøde her.

Hvad dækker din motorcykelforsikring?

Det er en god idé at gøre det til en vane lige at tjekke din forsikring efter, når sæsonen starter. Så ved du helt præcist, hvordan du er forsikret.

Læs mere

Hvad dækker din ulykkesforsikring?

Det er vigtigt at have en god dækning på din ulykkesforsikring, så du kan føle dig tryg ved at suse afsted på din motorcykel.

Læs mere om ulykkesforsikring

Har du brug
for hjælp?

Vi sidder altid klar ved telefonen til at vejlede dig.

Ring til os

98 98 98 98

Eller log ind på Min side

Log på Min side