Forebyg brand med røgalarmer

Røgalarmen er din bedste livsforsikring, fordi den reagerer ved røgudvikling og redder liv. Den passer på dig og din familie. Også når I sover.

Hvorfor er det vigtigt at have styr på røgalarmerne?

Røgforgiftning er en af de største dødsårsager ved brandulykker. Generelt bliver mange ramt af alvorlige røgskader, fordi de har opholdt sig alt for længe i røgfyldte rum. De fleste dødsbrande sker i boliger, hvor der ikke er installeret røgalarmer, eller hvor røgalarmerne har været defekte.

En røgalarm holder sig vågen døgnet rundt og reagerer på røgudvikling. En mindre brand kan fylde din bolig med giftig røg på 4-5 minutter, og netop derfor kan en røgalarm gøre den vigtige forskel og advare i tide. Det gælder især, hvis branden er under udvikling om natten, hvor de fleste typisk sover og ikke nødvendigvis vil opdage røgen. Jo hurtigere du bliver advaret om branden, jo hurtigere kan du og familien komme i sikkerhed.

Installér hurtigt og nemt en røgalarm

Det er hverken tidskrævende, dyrt eller svært at installere røgalarmer. Det kræver blot, at du placerer røgalarmen rigtigt og husker at tjekke den med jævne mellemrum. Så er du sikker på, at den altid virker i tilfælde af brand.

Det har stor betydning, at røgalarmen kan høres i alle rum – også hvis dørene er lukket. Få flere gode råd her på siden til, hvordan du monterer og placerer røgalarmerne bedst muligt i din bolig.

Få 25% rabat på røgalarmer

Som kunde hos Sønderjysk Forsikring får du 25% rabat på brandslukningsudstyr og røgalarmer. Så kan du slukke branden, mens den er lille. Med en brandslukker fra 4Fire kan du nemt selv reagere på en brand, hvis uheldet er ude.

Benyt rabatkoden, som du finder på Min side.

Placér røgalarmen

En røgalarm skal placeres korrekt, så den hurtigt kan alarmere dig ved røgudvikling.

  • Anbring alarmen i loftet – så højt som muligt, da røg søger opad.
  • Opsæt flere alarmer i større boliger.
  • Placér røgalarmerne centralt i rummet, undgå hjørner.
  • Placer røgalarmerne mindst en meter fra vinduer, døre og anden ventilation.
  • Placér røgalarmer på hver etage i boligen.
  • Placér alarmen ved trappeopgangen.
  • Undgå røgalarmer i køkken, bad eller ved brændeovn, da damp og os kan udløse falsk alarm.
Se udvalget

Tips om dine røgalarmer

Anvend CE-mærkede røgalarmer i alle soveværelser

Placer CE-mærkede røgalarmer i samtlige soveværelser i din bolig. CE-mærket er din garanti for, at alarmen er godkendt af EU.

Tjek at røgalarmerne virker

Test med jævne mellemrum, at røgalarmerne virker. Test dem gerne en gang om måneden. Batterierne kan holde ca. et år. De fleste alarmer udsender biplyde, når det er tid til at skifte batteriet.
Sørg for at rengøre røgalarmen jævnligt med en støvsuger, så den ikke bliver for støvet, da det kan nedsætte dens funktion.

Hav en plan klar

Hav en plan klar for, hvordan du og familien skal agere, hvis I bliver vækket af røgalarmen. Med en god plan mindskes risikoen for at gå i panik, hvis der opstår en farlig situation. Aftal på forhånd, hvem der forsøger at redde jeres eventuelle husdyr ud, hvem der ringer til brandvæsnet, og hvem der evetuelt skal forsøg at slukke ilden. Hvis du har børn, er det en god idé at have en plan for, hvem der tager sig af børnene og sikrer, at de kommer ud.

Vil du have flere tips til at forebygge skader?

Vi har samlet en masse gode råd og tips til at forebygge skader og ulykker. På den måde kan du føle dig tryg og sikker i din hverdag.

Se mere her

Få adgang til alle fordelene

Få et tilbud fra Sønderjysk Forsikring.

Udfyld formularen, så ringer vi til dig når det passer dig

Hos Sønderjysk Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her

Har du brug
for hjælp?

Vi sidder altid klar ved telefonen til at vejlede dig.

Ring til os

98 98 98 98

Eller log ind på Min side

Log på Min side