Tilpas forsikringerne til dine behov

Dine forsikringsbehov ændrer sig livet igennem i takt med, at din livssituation udvikler sig. Skal du for eksempel flytte, giftes, skilles eller starte på uddannelse, så er det vigtigt, at du får en forsikringsgennemgang for at se, om forsikringerne dækker dine nuværende behov.

Ændringer i livet – store som små - kan have indvirkning på din forsikringssum og dækningsbehov. Det kan have stor betydning for dig, hvis du glemmer at tjekke dine forsikringer, så de matcher dine nye behov. Det kan for eksempel være, hvis du får en skade på din ulykkesforsikring, og der står et andet erhverv på din forsikringspolice, fordi du ikke har fået den opdateret. Så kan du risikere, at dækninger ikke passer til dit nye erhverv. Derfor skal du kontakte os, når der sker noget nyt i dit liv, så dine forsikringer kan blive opdateret. På den måde sikrer du dig, at du er korrekt forsikret, hvis ulykken skulle ske.

Hvad kan påvirke dine forsikringsdækninger?

  • Hvis du får et nyt job eller bliver ledig, starter på en uddannelse eller færdiggør en uddannelse er det vigtigt at din ulykkesforsikring bliver justeret.
     
  • Du skal have din egen indboforsikring, hvis du er fyldt 18 år og flyttet hjemmefra. Er dine forældre kunder hos Sønderjysk Forsikring med en indboforsikring, er du omfattet af denne, hvis du er under 21 år og bor alene.
     
  • Hvis du flytter og skal købe nye møbler, kan forsikringssummen på din indboforsikring ændre sig, så forsikringssummen skal opdateres.
     
  • Starter dit barn til en fritidsaktivitet, skal du tjekke, om børneulykkesforsikringen er opdateret til de nye behov. Børneulykkesforsikringen dækker som udgangspunkt de fleste fritidsaktiviteter med undtagelse af dem, som kategoriseres som farlig sport. Læs mere
     
  • Har du fået en ny interesse under Corona-nedlukningen? Er du f.eks. begyndt at samle på antikviteter, skal din indbosum også have et forsikringstjek, så du er sikker på, at det hele er dækket i tilfælde af brand, indbrud osv.