17 i 17 - Tag kørekort og kør bil som 17 årig

Fylder dit barn eller barnebarn 17 år i 2017, så har vi den helt rigtige gaveidé. Vi tilbyder at du kan give den unge en rigtig god og sikker start i et langt liv som bilist.

Årets gaveidé

Skal valget stå mellem den sidste nye smartphone eller et spændende og lærerigt kørekursus på Padborg Park? Vi tilbyder sammen med Motorsport Sønderjylland et særligt kørekursus for unge mellem 17-24. Kurset varer i alt 12 timer – fordelt på 2 dage og foregår i egen bil på motorbanen Padborg Park. Langt størstedelen af kurset er praktiske øvelser i bil på banen under kyndig vejledning af både racerkører, politi og motorsagkyndige.

Læs mere om kurset Fart med Fornuft her

 

Ny lovgivning pr. 1. januar 2017

Lovgivningen har netop åbnet op for at 17-årige, i en 3-årig forsøgsordning, kan tage kørekort, og derefter køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager, indtil man fylder 18 år. På den måde får vores unge bilister træning i at køre bil sammen med en erfaren bilist, der kan hjælpe og give gode råd undervejs. Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.

Både den 17-årige og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at måtte køre sammen.  Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så træningen bliver både lovlig og sikker.  

Bliver du snart 17?

Den nye lovgivning tillader, at du kan begynde på køreskolen når du er 16 år og 9 måneder. Du skal have tilladelse af begge dine forældre (indehaverne af forældremyndigheden). De skal skrive under på, at du har deres tilladelse til at tage kørekort. Den praktiske køreprøve kan du først tage når du er fyldt 17.
Du kan læse mere på www.sikkertrafik.dk 

Vil du være ledsager for en 17-årig bilist?

Hvis du vil være ledsager for en 17-årig bilist, er der en række krav du skal opfylde. Du skal bl.a.:

  • være fyldt 30 år
  • have minimum 10 års erfaring (kategori B) som bilist og må ikke have være frakendt kørekort i perioden

  • have gyldigt dansk kørekort

Du kan læse alle kravene her

Forsikring af 17-årige bilister

Har du kørekort som 17-årig og kører din bil, vil bilens lovpligtige forsikring som udgangspunkt dække på samme måde, som hvis andre med gyldigt kørekort kører bilen. Hos Sønderjysk Forsikring skelner vi ikke om du er 17 eller 18 år. Det betyder for dig, at vi gerne indtegner dig allerede som 17-årig med din egen bilforsikring.
Ring til os og hør mere om dine muligheder 74 42 75 00