Forebyg rådskader

Husets vinduer og yderdøre slides af daglig brug, vejr og vind. Men er de af god kvalitet, kan de holde i årtier. Giver du dem et årligt eftersyn, har du mulighed for at sætte ind med vedligeholdelse i god tid og således forlænge levetiden betydeligt.

For at undgå råd og svamp er det vigtigt at tjekke døre og ydervinduer årligt. Træet må eksempelvis hverken være for vådt eller tørt.

Træværk

Træværk, der ikke er tilstrækkeligt behandlet, vil begynde at blive nedbrudt allerede fra første dag, det udsættes for vejrets påvirkning. Så går der flere år mellem dine tjek, risikerer du, at der er kommet så store rådskader, at det bliver dyrt at udbedre. 

Årsagen til, at nogle fravælger det årlige tjek, er formentlig, at det er en omstændelig proces at tjekke alle døre og vinduer, hvis det skal gøres ordentligt. Men ligesom med alt andet træværk i udvendige konstruktioner, er det nødvendigt at vedligeholde det løbende.

Glaslister

Listerne i vinduer og døre med glasruder/fyldninger kræver ofte særlig opmærksomhed. Hvis de nederste glaslister er nedbrudte og dårlige, skal de fjernes og erstattes af nye – eventuelt af vedligeholdelsesfrit aluminium. Utætheder mellem lister og glas eller mellem lister og  fyldninger er ofte årsagen til trænedbrydninger som følge af råd eller  svampeangreb.      

Vær i øvrigt opmærksom på at fugemasse af silikone trænger ud i træet og ikke kan overmales – brug i stedet en overmalingsbar akrylfugemasse. Efterse og udskift eventuelt tætningsbånd eller kitmateriale.

Hvad skal jeg huske på, når jeg skal male mit træværk?

  • Husk altid rengøring, før du går i gang med selve træbeskyttelsen.

  • Du må ikke male træet i direkte sol.

  • Bedste temperatur, når du skal male, er mellem 15 graders varme og 23 graders varme. Luftfugtigheden skal ligge mellem 50% og 80%.

  • Træets fugtighed skal være under 18%, vinduer og døre 12%, +/- 3%.

  • Mal ikke for sent på dagen, da duggen kan sætte sig i den våde film.


bil.png

Med en bilforsikring hos os har du fri kilometer, og med en kaskoforsikring får du gratis reparation af stenslag i ruden. 

Få mere info
mc.png

Saml dine forsikringer og få 15% rabat.

Læs mere
indbo.png

Vores indboforsikring er ikke bare standard. Den indeholder bl.a. feriedækning, ID-sikring og psykologisk krisehjælp.

Få gode råd
icon_House.png

Dit hjem er i trygge hænder hos os. Vi er altid klar med gode råd og vejledning om hvordan du passerbedst på din investering.

Læs mere