Den unge

Som ung er du i sagens natur præget af at være i gang med at etablere din egen tilværelse, hvilket naturligt også afspejler sig i dine forsikringsmæssige behov.

Sønderjysk Forsikring har udviklet et helt nyt og virkelig konkurrencedygtigt produkt, - Ungdomspakken - specielt målrettet til unge mennesker under 28 år. Ungdomspakken består af en indbo- og en ulykkesforsikring.

Forsikringerne dækker det typiske forsikringsbehov, som unge mennesker har. Vi har skåret "det overflødige" væk og tilpasset dækningerne til den unges behov - og det hele til en meget favorabel pris. Men selv om prisen er lav, har du stadig alle de normale dækninger på indboforsikringen - også ansvarsforsikring samt rejseforsikringen "Verden".

Læs mere ved at klikke i boksen til højre eller kontakt os på telefon 74 42 75 00 for yderligere information.

Falder dit behov udenfor "Ungdomspakken", eller opfylder du ikke kriterierne, kan du herunder læse mere om vores øvrige produkter til unge mennesker.

De basale forsikringsbehov for dig som ungt menneske vil typisk være:

  • Indboforsikring (Basisforsikring).

I Sønderjysk Forsikring er du automatisk omfattet af dine forældres indboforsikring, så længe du bor hjemme eller er under 21 år og bor alene udenfor hjemmet.

Er du ikke dækket af dine forældres indboforsikring, skal du selv huske at få tegnet denne, der dækker indbo ved bl.a. brand-, tyveri- og vandskader.

Forsikringen indeholder yderligere en ansvarsdækning, hvilket er meget vigtigt, såfremt du forvolder skade på andre eller deres ting ved uagtsomme handlinger. Herudover følger der atomatisk en rejseforsikring med, der dækker i de samme lande som det gule sygesikringskort.

Læs mere om vores "Basisforsikring til unge" her.

  • Ulykkesforsikring.

Når du bliver 18 år, skal du have din egen ulykkesforsikring, da du ikke længere kan være forsikret på familiens fælles ulykkesforsikring.

Forsikringen er typisk en heltidsulykke, der dækker døgnet rundt og summen ved invaliditet fastsættes oftest til 1 million kroner. Det betyder, at din erstatning udregnes ud fra 1 million kroner og så den invaliditetsgrad, du må blive tilkendt. Det kræves dog, at du får mindst 5% varigt mén, før forsikringens invaliditetsdækning træder i kraft.

Herudover kan forsikringen udvides med en dødsfaldsdækning, hvis du ønsker, at der udbetales penge til de efterladte, hvis du skulle dø ved en ulykke.

Læs mere om vores "Ulykkesforsikring til unge" her.

  • Motorkøretøjsforsikring.

Har du knallert, motorcykel eller bil skal denne som minimum være ansvarsforsikret.

Repræsenterer køretøjet en vis værdi, bør du tillige overveje at kaskoforsikre det.

Læs mere om vores "Autoforsikring" her.

Ejer du hus eller fritidshus, skal du være opmærksom på, at disse også skal forsikres.

Ungdomspakken:

Se priser og dækning her

Fart med Fornuft:

Læs mere her