Bestil Rødt og Grønt kort

Rødt og grønt kort – når du skal køre i egen bil i udlandet.

Det grønne kort er bevis for, at der er tegnet ansvarsforsikring

Skal du på bilferie i lande udenfor EU, skal du mange steder have et bevis for, at dit køretøj er ansvarsforsikret. Beviset kaldes også det grønne kort.

Det røde kort giver ret til SOS-redning i udlandet

Er din bil kaskoforsikret, har du også SOS-redningshjælp i udlandet. Det er derfor en god ide at have det røde SOS-kort med i tilfælde af, at du bliver impliceret i et uheld eller får tekniske problemer med dit køretøj - så har du nemlig alle de oplysninger, du behøver for at blive godt hjulpet.

Du kan også bestille rødt og grønt kort ved at logge ind på Web-Forsikring og gå til forsikringsoversigten.

På forsikringsoversigten finder du den police, der omfatter dit køretøj og klikker på policenummeret. Herved udvides oversigten med oplysning om, hvilket køretøj, der er forsikret på din police. Til højre for hvert køretøj er der henholdsvis et grønt kort og et rødt kort for bestilling af disse. Klik på det kort du ønsker. Du får en kvittering på, at kortet er bestilt.

For at komme til Web-Forsikring klik her.

Vær opmærksom på, at det røde kort gælder, så længe du har dit køretøj kaskoforsikret hos os. Har du allerede det røde kort, behøver du derfor ikke bestille et nyt.

Det er også muligt at bestille det røde SOS-kort på en campingvogn. Det grønne kort findes ikke på en campingvogn, da denne ikke er ansvarsforsikret. Det er i stedet ansvarsforsikringen på bilen, der gælder her.

Du kan også bestille det røde og grønne kort ved at udfylde nedenstående formular. Vi vil så inden for 2 arbejdsdage fremsende kortene til dig med posten.

Bestil rødt og grønt kort