Taksatorringen

Taksatorringen er en landsdækkende taksatororganisation, som har til formål at opgøre skader på motorkøretøjer og andre trafikmidler for 28 forsikringsselskaber i Danmark.

Taksatorringen opgør skader på biler, motorcykler, campingvogne m.v. på forsikringsselskabernes vegne og i samarbejde med værkstederne. 

Herudover føres der kontrol med de udførte reparationer, ligesom Taksatorringen laver aftaler med værkstedernes organisationer om timepriser, jobpriser og samarbejdsaftaler i det hele taget.

Alle taksatorer hos Taksatorringen har en automekanikeruddannelse og har typisk arbejdet som værkførere i nogle år, inden de blev ansat som taksator.

Opgørelsen af motorkøretøjsskaderne bygger derfor på stor erfaring, hvilket sikrer, at forsikringskunderne får opgjort deres skader professionelt og præcist.

 

 

Taksatorringen