Varevognsforsikring

Afhængig af om der er tale om en varebil eller en personbil, så kan Sønderjysk Forsikring tilbyde følgende dækninger, hvor kun den første er obligatorisk (lovpligtig):
  • Ansvarsforsikring - forsikringen skal du have ifølge Færdselsloven, og den dækker det ansvar, du har for skader, som du laver på andre personer og andre personers ting.
  • Kaskoforsikring - dette er bilens egen forsikring. Den er frivillig, men har du optaget billån med pant i bilen, så vil låntager som regel forlange, at den tegnes for at sikre sig, at pantet (bilens økonomiske værdi) er til stede, uanset hvad der sker.

Kaskoforsikringen dækker skader på din bil ved påkørsel, brand, tyveri m.m.

Normalt følger der automatisk en redningsforsikring (SOS-dækning i udlandet - det røde kort) og en retshjælpsforsikring gratis med, dog kun så længe bilen ikke vejer over 3,5 ton.

  • Friskadeforsikring - dækningen sikrer, at præmien på din bilforsikring ikke stiger efter skader alene på bilens glasdele (spejlglas, ruder, lygteglas o. lign), eller hvis skaderne er sket som følge af tyveri, brand, lynnedslag eller nedstyrtning af genstande på bilen.
  • Brandforsikring - dækker skader ved brand, kortslutning, lynnedslag og eksplosion. Tegnes der kaskoforsikring er branddækningen en del heraf.
  • Førerulykkesforsikring - denne tilvalgsdækning dækker føreren med en i policen angiven sum ved invaliditet som følge af et færdselsuheld.

De nævnte forsikringsdækninger kan sammensættes efter den enkeltes behov og ønsker - herunder også for så vidt angår størrelsen af selvrisikoen - dog er ansvarsforsikringen som beskrevet lovpligtig.

For en uddybende og fyldestgørende information om forsikringen henviser vi til vore forsikringsbetingelser. Alternativt er du også meget velkommen til at kontakte vores erhvervskundeservice på telefon 74 42 75 00, som vil være dig behjælpelig.

Forsikringsbetingelser:

Varevognsforsikring

Bestil her...

Rødt og grønt kort