Erhvervs- og produktansvarsforsikring
Som håndværker er du involveret i masser af situationer, hvor du kan blive pålagt et erstatningskrav, hvis noget skulle gå galt. Hvis det arbejde, der udføres, er behæftet med fejl eller mangler, eller hvis et produkt er defekt, så kan der rejses et krav imod virksomheden. Selv hvis fejlen ikke skyldes jeres arbejde, og kravet således er uberettiget, så siger vores erfaringer os, at det koster tid og penge at få afvist sådanne krav hos domstolene.
Erhvervsansvarsforsikring
Ved at tegne en erhvervsansvarsforsikring sikres du mod
erstatningskrav som følge af skader opstået imens du eller dine
medarbejdere arbejder for den virksomhed, der står i policen.
Forsikringen omfatter også det ansvar, som du som
virksomhedsejer kan blive pålagt, hvis en af dine medarbejdere
kommer galt af sted under arbejdets udførelse.
Erhvervsansvarsforsikringen kan udvides med;
- Løfteansvar - dækker virksomhedens ansvar for
skader, der opstår ved brug af løfteudstyr såsom trucks, lifte og
kraner.
- Forureningsdækning - dækker ansvar for skade
på personer eller ting ved utilsigtet og pludselig forurening.
Produktansvarsforsikring
Når du tegner en produktansvarsforsikring, så sikrer du dig
samtidig for det ansvar virksomheden kan pådrage sig for skade på
personer eller ting, der er en følge af en defekt ved et produkt
eller ydelse, som din virksomhed har leveret.
Man kan gøres ansvarlig i op til 10 år efter at produktet eller
ydelsen er leveret, hvorfor det er vigtigt, at der ved indtegning
bliver foretaget en korrekt risikovurdering. Der er ingen dækning
for skade forvoldt af produkter, som ikke er nævnt i policen. Det
er derfor også vigtigt, at udgåede produkter og ydelser fremgår af
policen. For at sikre dig bedst muligt, så vil vores assurandør
bede dig udfylde et spørgeskema, der sikrer, at alle risikofaktorer
bliver korrekt belyst.
Produktansvarsforsikringen kan udvides med:
- Ingrediens- og komponent skadedækning - hvis
virksomhedens produkter eller ydelser indarbejdes i et andet
produkt og forvolder skade herpå, så dækkes skader på tredjemands
produkt.
- Ingrediens- og komponent tabsdækning - dækker
virksomhedens ansvar for tab, såfremt et tredjemands produkt må
kasseres. Dækningen tegnes alene, når der ligeledes er tegnet en
ingrediens- og komponent skadedækning.
- Behandlings- og bearbejdningsdækning - dækker
virksomhedens ansvar for skade på genstande, som I har påtaget jer
at reparere, klargøre m.v. Det er en betingelse, at skaden sker
efter at arbejdet er
afleveret.
For en uddybende og fyldestgørende information om forsikringen
henviser vi til vore forsikringsbetingelser. Alternativt er du også
meget velkommen til at kontakte vores erhvervskundeservice på
telefon 74 42 75 00, som vil være dig behjælpelig.