Entrepriseforsikring
Som bygherre i et byggeprojekt er din virksomhed ansvarlig for, at der er tegnet de korrekte forsikringer. Sønderjysk Forsikring kan tilbyde dig at tegne en entrepriseforsikring for langt de fleste typer af byggerier.
Som minimum skal du tegne en brand- og stormforsikring for det
projekterede arbejde. Derudover anbefaler Sønderjysk Forsikring, at
du samtidig tegner en entrepriseforsikring, som du kan sammensætte
alt afhængig af din virksomheds behov for det konkrete byggeri. Du
har mulighed for at tegne følgende dækninger:
- All-risks - dækningen omfatter direkte og
pludselige skader fx som følge af tyveri, hærværk, vandskade,
jordskred, sætningsskader, væltede og nedfaldne genstande
- Bygherrens bestående bygninger - dækker
skader, der opstår på jeres egne bestående bygninger. Dækningen er
især relevant, hvis I renoverer eller bygger til på jeres egen
ejendom
- Ansvar - dækker det erstatningsansvar, som du
måtte pådrage dig for skader på personer eller ting, som er en
direkte følge af byggeriet. Dækningen er især relevant, hvis
arbejdet omfatter nedramning af pæle, grundvandssænkning,
afstivningsarbejde, nedbrydningsarbejde o. lign
Det er vigtigt, at du retter henvendelse til Sønderjysk
Forsikring inden arbejdet påbegyndes, da vi i givet fald ikke kan
tilbyde at tegne forsikring for entreprisen.
For en uddybende og fyldestgørende information om forsikringen
henviser vi til vore forsikringsbetingelser. Alternativt er du også
meget velkommen til at kontakte vores erhvervskundeservice på
telefon 74 42 75 00, som vil være dig behjælpelig.