Gassikring
Få styr på gas sikkerheden.
Gasuheld og -ulykker er meget sjældne. Men når de sker, er
årsagen oftest manglende vedligeholdelse af naturgasinstallationen.
Den giftige luftart kulilte opstår, hvis der tilføres for lidt ilt
til gasforbrændingen.
Mangel på ilt i gasforbrændingen opstår som regel, hvis
aftrækssystemet eller friskluftåbninger er tilstoppede. Eller hvis
gasbrænder eller kedel er tilsmudset. Det er derfor vigtigt, at du
regelmæssigt sørger for at få efterset naturgasanlægget og
skorstene af en autoriseret fagmand.
Spørg gasselskabet, hvis du er i tvivl om, hvem du skal henvende
dig til.
Den farlige kulilte.
Kulilte dannes ved en ufuldstændig gasforbrænding. Den er
farlig, fordi du ikke kan lugte den. Ofte kan dug på ruderne eller
et fugtigt indeklima give dig et fingerpeg om, at noget er
galt.
De første symptomer på kulilteforgiftning er hovedpine, kvalme
og slaphed. Ophold i længere tid eller i større koncentration af
kulilte medfører bevidstløshed. Symptomerne forsvinder igen, når
man får frisk luft. Men man bør altid søge læge, hvis man oplever
nogle af ovenstående symptomer.
Så snart du opdager, at der er kulilte i luften, bør du:
- Åbne dør og vinduer
- Slukke for naturgasinstallationen
- Ringe til naturgasselskabet
- Sørg frisk luft ved utilpashed
Herunder har du 9 gode og nyttige råd, når det gælder
sikkerheden omkring dine gasinstallationer. Husk dog altid på, at
fagmanden er den rette til at efterse og vedligeholde dine
naturgasinstallationer:
- Spær eller tilstop aldrig friskluftåbninger ud til det
fri.
- Monter ikke naturgasfyr og brændeovn på samme
skorstensløb.
- Placer ikke udmundingen af et vandret balanceret aftræk i en
overdækket terrasse, udestue, carport eller andre lukkede områder,
hvor mennesker opholder sig i kortere eller længere tid.
- Check altid stikledningens placering, inden du går i gang med
et større gravearbejde.
- Arbejd aldrig selv på installationerne. Tilkald en fagmand som
loven kræver.
- Sørg for regelmæssig vedligeholdelse af
naturgasinstallationerne.
- Kontroller regelmæssigt aftræk eller skorsten.